Konklusion

Testen af fire multifuel-brændere, samt gas- og spritbrænder, danner basis for vores beskrivelse af de enkelte brændere. I beskrivelsen har vi givet hvv. objektive og subjektive vurderinger af de enkelte brændere, samt billeder der illustrerer montering af brænderne hhv i og uden for Trangia-køkkenet.

Ud fra målinger af brændstofforbruget over et bestemt tidsrum har vi beregnet den teoretisk maksimale effekt, som den enkelte brænder har kunnet opnå ved fuldstændig forbrænding af brændstoffet. Der er generelt en temmelig stor forskel (mellem 55% og 75%) mellem denne effekt, og den fra fabrikantens side opgivne maksimale effekt.

Kogning af vand er blevet brugt som målemetode for at bestemme nytteffekten af brænderne. Denne ligger for multifuel-brændernes vedkommende på ca. 1300 watt - dette er mellem 53% og 67% af den teoretisk maksimale effekt, beregnet ud fra brænderens brændstofforbrug under forsøget.

Årsagen til denne forskel er i høj grad varmetab, og dette taler for at montere brænderen i en Trangia eller lignende, for at opnå bedre virkningsgrad. Test foretaget med fritstående brænder (altså uden Trangia) indikerer ligeledes, at det har en væsentlig betydning, hvorvidt brænderen er monteret i et Trangia eller ej. Selv i ret svag vind blev der målt en effektforøgelse ved montering i trangia.

På basis af testresultaterne er det ikke muligt at kåre en klar vinder blandt brænderne, og da andre faktorer end effekt og kogetid kommer i betragtning ved valg af en brænder, kan resultaterne af denne test bedst anvendes til at argumentere for, at der ikke er så meget at hhv. vinde og tabe, multifuelbrænderne imellem. Der er dog ingen tvivl om at både gas og multifuel er klart at foretrække frem for sprit, hvis man vil have madlavningen overstået, så måltidet kan nydes inden det bliver alt for sent.

Dog giver denne løsning en mervægt i oppakningen på nogle hundrede gram, samt en større pakvolumen på korte ture. På lange ture er denne vægt og pakvolumen hurtigt sparet hjem igen ved mindre brændstof. Inverstering i en multifuelbrænder belløber sig til 800-1000 kr. Denne udgift er dog ved aktivt brug af brænderen sparet hurtigt hjem igen set i forhold til gasbrænderen som er ca. 10 gange så dyr i drift.

Oversigt over fordele og ulemper ved brændertyperne

Slutteligt præsenteres en oversigt over fordele og ulemper ved de tre brænder-typer der har været i brug under testen. Dette skema bygger dels på nærværende test, samt vores erfaringer med brug af brændertyperne gennem længere tid.
 FordeleUlemper
Sprit
  • Billig i anskaffelse
  • Let at betjene
  • Forholdsvis ugiftig/lugtfri
  • Sikker i drift/vedligeholdelsesfri
  • Lav effekt
  • Tung i brændstof
  • Kan ikke bruges i hård frost
  • Forholdsvis dyr i drift
  • Gas
  • Høj effekt
  • Billig i anskaffelse
  • Betjeningsvenlig
  • Sviner ikke
  • Sikker i drift/vedligeholdelsesfri
  • Meget dyr i drift
  • Kan ikke bruges i hård frost
  • De rigtige gasdåser kan være svære at skaffe i mange lande
  • Multifuel
  • Høj effekt
  • Billig i drift
  • Brændstof kan skaffes i alle lande
  • Kræver tilvænding
  • Kræver vedligeholdelse
  • Farlig ved forkert brug
  • Dyr i anskaffelse

  • Opdateret: 9/11 2001
    Tue Olesen <tue  at  aye  dot  dk>